Alicante havde vi afmærket på Google Maps.
Vi vidste at Alicante var et det-må-vi-se-sted, så derfor havde vi på forhånd afmærket det på Google Maps. Rygterne sagde, at hele provinsen var fyldt med oplevelser og at byens berømte promenade skulle være noget helt særligt. Rygterne talte sandt!!
Vi kunne uden problemer have brugt en hel måned i Alicante-provinsen. Men Malthes datter Sandras ankomst i Málaga trak i os, så vi måtte nøjes med en uge (for nu).
Alicantes fundament
Noget af det første, vi besøgte, var El Tossal de Manises, ruinerne af den romerske by Lucentum, som regnes for at være Alicantes oprindelse. Som så mange andre oldtidsbyer ligger den på en bakke med udsigt over området. I dag for vores alle sammens nydelse, dengang for at kunne opdage fjender i tide.
Lucentum stammer helt tilbage fra omkring 400 f.Kr. og er faktisk stadig under udgravning. Det område, man kan gå rundt i i dag, er stort, men jorden gemmer sandsynligvis på meget mere.
Vi har altid haft en særlig kærlighed til velbevarede ruiner. At gå rundt i dem og forestille sig livet dengang. Menneskerne var uden tvivl hårdtarbejdende, men deres enkle liv har også noget dragende over sig. I udgravningerne fandt vi fælles-bade, et torv, små butikker og endda en kro. Folk har levet her. Sovet, spist, grinet og forelsket sig.
Costa Blanca. Den hvide kyst
Den 200 km lange kyststrækning Costa Blanca havde vi glædet os til. Vi ankom uden for højsæsonen, før turisterne og havde næsten stranden for os selv. Så langt øjet rakte, lå det lyse sand. Havet var lunt og krystalklart. Vores første svømmetur i flere måneder og en forsmag på den sommer der ventede os.
Byen Alicante
Promenaden Explanada de España løber langs havnen og er et kunstværk i sig selv. Over seks millioner fliser i tre farver danner et bølgende mosaikmønster, flankeret af palmer. Stemningen er helt særlig.
Små boder sælger alt fra lokale specialiteter til tørklæder og T-shirts. I højsæsonen er der gøglere, artister og liv. Vi mødte “kun” en af verdens mindste mennesker, som tjente til dagen og vejen ved at lade turister tage billeder sammen med hende. Det virker måske lidt bizart, men Spanien har ikke samme sikkerhedsnet som Danmark, så selvom hun var lille, fik hun ingen pension eller lignende. Et lille indblik i en virkelighed, hvor man må skabe sin egen vej.
De smukke bygninger, fontænerne og palmerne gav os følelsen af et spansk Miami. Vi forestiller os, at sommeren bringer rulleskøjter, isboder og endnu mere liv til promenaden.
Lige uden for byen troner Castillo de Santa Bárbara, Alicantes vartegn. En borg så smuk, at den fortjener sit helt eget blogindlæg.
Markeder overalt
Alicante og Spanien generelt, er fyldt med små markeder. Næsten hver by har sit eget. De faste markeder byder på fisk, kød og grønt, mens ugemarkederne bugner af tøj, sko og accessories til meget lave priser. Et sandt paradis for nysgerrige sjæle med sans for gode råvarer, men også en billig måde at få skiftet garderoben på.
Angus i Santa Pola
I den lille kystby Santa Pola kørte vi på vores e-scooter ned til marinaen. Solen skinnede, vi var sultne og vi fandt restauranten Ristorante Lugano. Her bestilte vi burgere af 100% Angus-oksekød. Nogle af de bedste vi har smagt. Udsigten til bådene gjorde oplevelsen fuldendt.
Leg med lemurer
I Elche besøgte vi dyreparken Rio Safari Elche. Her kom vi helt tæt på dyrene og vi klappede endda en giraf. Denne fantastiske dyrepark er virkelig et sted hvor nysgerrighed og barnlig glæde får lov at få frit løb, så Rio Safari Elche er nødt til at få sit helt eget indlæg.
Meget mere venter
Når vi vender tilbage til Alicante, vil vi opleve endnu mere: Naturparken Las Salinas med vilde flamingoer, kalkklippen Peñón de Ifach med sin svimlende udsigt, den gamle bjergfæstning Guadalest og alt det, vi endnu ikke ved, vi leder efter.
Alicante gav os ro, skønhed og fornemmelsen af at være midt i noget ægte. Et sted man ikke bare ser, men også mærker.
